Mød os på Møde & Eventmessen



Mød os på Møde & Eventmessen den 23. marts

Vi glæder os til at møde dig og sammen finde ud af, hvordan vi bedst matcher dine ønsker til dine arrangementer. Udfordr os gerne og få professionel sparring på, hvordan dine arrangementer lykkes.

Du finder vores stand nr. 207 tæt ved hovedindgangen. Møde & Eventmessen 2022 i Forum København er en inspirationsmessen for alle, der planlægger og arrangerer eksterne møder og events.

Der er gratis adgang for mødeplanlæggere. Har du ikke allerede sikret dig en gratis billet, så få den her.

Hilsen Susanne og Rikke



Hvad betyder social kapital for dig som konferencegæst?
Social kapital handler om samarbejdsrelationer mellem kolleger, der arbejder tæt sammen om kerneopgaven. Og du kan med rette spørge, hvordan det kommer dig til gode, når Pharmakon investerer tre hele uddannelsesdage i social kapital for alle 45 medarbejdere.

Vi har arbejdet både teoretisk og praktisk med samarbejde, retfærdighed og tillid, som er de tre grundelementer i Social Kapital.

Kerneopgaven er at give gæsterne en fantastisk oplevelse, hvor alt spiller. Derfor vil du opleve, at alle medarbejdere i endnu højere grad samarbejder om fælles mål, har gensidig respekt for hinandens arbejdsområder, er gode til at dele ansvar og har tillid til hinanden. Det har været en lærerig rejse for alle og en personlig udvikling for den enkelte.

Arbejdet med social kapital er med til at fastholde og udvikle den positive stemning, du oplever på Pharmakon Konferencecenter. Og måske oplever du, at medarbejderne i endnu højere grad arbejder som et team og altid har overskud til at hjælpe og dele ud af smil.



Få energien i teamet i top med Stomp

Stomp er spændende og anderledes rytmisk undervisning med humør og heftige rytmer. Stomp er en fantastisk måde at ryste et hold sammen på og sprede glæde mellem deltagerne. Som afbræk i en seriøs arbejdsdag om fx strategi, udvikling og planlægning, kan en time med Stomp give masser af energi til at nå helt i mål.

Vi har selv afprøvet Stomp på en afdelingsdag. Vi havde en forrygende time i selskab med Peter fra StompShop, der pædagogisk koordinerede takterne fra let til svær, så vi alle kunne være med. Grin, spænding og den bedste følelse af at lette, når alt endte på toppen i takt. Alle kan være med, der er ingen forberedelser. Peter kommer med det hele, og vi søger selvfølgelig for, at lokalet passer til dagens indhold.

Læs mere her eller ring og hør nærmere direkte til Peter mobil 60183329.



Rundvisning og frokost

Er du nysgerrig på, om Pharmakon Konferencecenter er det rette sted til at afholde dine møder og konferencer, og vil du gerne se overnatningsfaciliteterne, så vil det glæde os at byde dig på en rundvisning og frokost og høre nærmere om dit arrangement.

Skriv til Rikke Spangenberg rs@pharmakon.dk eller ring 4820 6095.




Inspiration fra Pharmakons køkken

Fastelavn er mit navn … Ingen fastelavn uden fastelavnsboller. Vores konditor deler gerne ud af sine velsmagende opskrifter. Prøv en af de tre forslag eller måske alle tre.

  • Svenske fastelavnsboller (Semla)
  • Wienerfastelavnsboller med solbærsyltetøj
  • Fastelavnsboller med hindbær