Hold dit onlinemøde/undervisning i trygge professionelle rammer – vi tager os af alt det tekniske


Professionelt indrettet studie til online møder og undervisning

Skal du holde et online møde eller undervisning og ønsker at koncentrere dig om indholdet, så kan du overlade alt det praktiske til os og samtidig sikre en professionel oplevelse for dine deltagere.

Vi har indrettet et studie med forskellige muligheder, som vi naturligvis vejleder dig i, så din aktivitet præsenteres bedst.

Studiet er indrettet med forskellige ”scener” og kan derfor bruges til flere forskellige behov. Til  online undervisning, hvor du enten sidder eller står, er det muligt at have to forskellige baggrunde, en chroma key baggrund og en almindelig statisk baggrund. Chroma key er velegnet, når du ønsker en baggrund med billeder eller video.

Derudover har vi indrettet et loungeområde med en sofagruppe, som er velegnet, hvis du ønsket at optage et interview eller en mere afslappet dialog.

Der er 4 kameraer, så dine deltagere oplever en levende præsentation. Lyd- og lysudstyr er professionelt og med til at gøre din online event til en succes.

Vil du høre mere, så er du velkommen til at kontakte bookingen@pharmakon.dk


Nu må vi mødes endnu flere
Det var dejlige nyheder, der kom i sidste uge. Allerede fra onsdag den 21. april blev forsamlingsforbuddet sat op til 10 personer, og fra den 6. maj må vi være 25 personer sammen indendørs.

Husk at arbejdspladser gerne må holde forretningsmæssige møder med mere end 10 personer – også på hotel/kursus/konferencecenter.

Pharmakon Konferencecenter har været åbent hele tiden, og vi er vant til at sikre trygge omgivelser. Det sætter vores gæster stor pris på, fordi det betyder, at de som sædvanligt kan koncentrere sig om mødeindholdet og overlade det praktiske herunder overholdelse af Corona restriktioner til os.

Kontakt os allerede nu, hvis du har planer om at afholde møder, kurser og konferencer i efteråret. Så ser vi sammen på de muligheder, der giver de bedste rammer for din aktivitet.

Hvis dit arrangement mod forventning ikke kan afholdes pga. COVID-19-restriktioner, annullere vi uden omkostninger for dig.


Inspiration fra Pharmakons køkken

Foråret er på vej. Det betyder, at der er mange lækre råvarer.

Vi har lavet tre skønne opskrifter, som du kan glæde dig til at prøve kræfter med i køkkenet:

  • Ristet brioche med spinat, pocheret æg, hollandaise og stenbiderrogn
  • Hvide asparges med cremet stenbiderrogn og fjordrejer
  • Stenbiderrogn med knuste kartofler og avocadocreme

Hent opskrifterne

God fornøjelse.


Vi er igen valgt som SKI-leverandør

Vi er glade for, at vi fortsat er leverandør på Statens rammeaftale for Konferencer, seminarer og møder (SKI 16.07). Aftalen kan også benyttes af dig, der kommer fra kommuner, regioner og andre offentlige organisationer.

Rammeaftalen betyder, at du kan være sikker på, at Pharmakon Konferencecenter overholder FNs principper om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og antikorruption. Derudover har vi i hele Konferencecenteret konstant fokus på at udvikle os indenfor miljø og bæredygtighed, så vi efterlader mindst muligt klimaaftryk med vores aktiviteter.

Christian Lunding, udbudsdirektør i SKI fortæller:
”Bæredygtighed har spillet en stor rolle i tildelingen af de nye leverandører. Tilbudsgiverne har nemlig fået flere point i evalueringen, hvis de fx er certificeret med Green Key, Svanemærket eller arbejder med at reducere madspild, sorterer affald eller har en høj andel af økologiske fødevarer i deres sortiment.

Flere grønne krav på aftalen har medført, at de offentlige kunder får rig mulighed for at tænke miljø- og klimavenligt, når de skal bruge et konferencested. 75 pct. af leverandørerne er certificeret med Green Key, Svanemærket eller lever op til kravene til certificeringerne på tilsvarende vis.”